Kunst og ledelse

Ledelse er kunst! At udøve ledelse er sin helt egen kunstart, hvor du som leder skaber produkter, ydelser og service, som ikke ville være der, hvis det ikke var pga. dig, dit team og din virksomhed. Det sker i komplekse, kreative og samskabende processer, hvor alle har deres roller og må arbejde sammen om at opnå højt specialiserede og unikke resultater.

Ledelse er en kompleks størrelse, der altid har hentet inspiration fra forskellige verdener – krigsførelse, videnskab, psykologi og sport, for blot at nævne nogle. I dag er der behov for at kigge i nye retninger for at lære de nuancer af ledelseskunsten, som handler om samskabelse og kreativ udfoldelse i koordinerede og komplekse kontekster.

Her kan du som leder hente inspiration til dit lederskab fra kunstneriske ledere, der i det daglige arbejder med kunstneriske processer. Dirigenter, instruktører, iscenesættere, sangere og skuespillere arbejder hver dag med kunstneriske skabelsesprocesser ud fra hver deres rolle. De har udviklet forståelser, metoder, teknikker og praksisser, som du vil kunne lære af, og du vil dermed kunne udvikle dit lederskab, så det bliver et kunstnerisk lederskab.

I samarbejdet i Kunstnerisk Lederskab ønsker vi:

  • At formidle inspiration fra ledelse i kunstens verden til ledelse i offentlige og private virksomheder

  • At skabe rum for videndeling og netværk mellem ledere på tværs af sektorer

  • At etablere samarbejder og partnerskaber mellem kunstinstitutioner og virksomheder